Hvem er vi

La Flamme Rouge er Brian Holms initiativ til at hjælpe dem, der på den ene eller anden måde er berørt af kræft.

”Jeg har altid godt kunnet lide udtrykket La Flamme Rouge – den sidste kilometer.
Når man kommer til den sidste kilometer som rytter og ser den røde vimpel, der markerer indgangen til strækningen, gør det altid ondt.
Kroppen er tom, og man skal virkelig bide tænderne sammen og grave dybt i kraftreserverne. Man skal kigge frem og ikke tilbage og træde det bedste, man har lært, for dét afgør, om man vinder eller taber”.

Det er det samme i et kræftforløb.
Altså bortset fra, at den sidste kilometer for kræftpatienter er ekstremt lang.”
Det er her, de allersidste reserver skal findes frem og hvor den hjælpende hånd kan være med til at gøre en forskel.

Den hjælpende hånd vil vi med LFR meget gerne være med til at give.

Brian Holm

Siden Brian fik konstateret tarmkræft i 2004 har han ved siden af sit arbejde som sportsdirektør arbejdet på, at hjælpe andre mennesker, som også er berørt af kræft.
Brian er initiativtageren og drivkraften bag La Flamme Rouge hvis målsætning er, at samle så mange penge ind som overhovedet muligt til kræftramte.
Brian er i dag sportsdirektør på OPQS og er endvidere protektor for PACT Foreningen og ambassadør for Om-Sorg som er et projekt under Kræftens Bekæmpelse..

Sir Paul Smith

Sir Paul Smith har været med lige fra projektets start og er designeren bag vores LFR by PS cykeltøj og har også stået for designet af de helt unikke La Flamme Rouge / Paul Smith / Principia cykler som via auktioner har givet betydelig bidrag til La Flamme Rouge.

Paul Smiths har selv en livslang kærlighed til cykelsporten.
Som 15-årig talentfuld cyklerytter var ambitionerne en karriere som professionel cykelrytter, men et slemt uheld satte en stopper for drømmene.
Han er dog fortsat en passioneret cykelmotionist og følger fortsat den professionelle cykelsport tæt.

Se mere på www.paulsmith.co.uk

Mark Cavendish

Vi er meget stolte over, at verdens hurtigste sprinter, tidligere verdensmester i cykling og nu professionel rytter på OPQS har sagt ja til at være ambassadør for La Flamme Rouge.
Mark Cavendish deltog i 2012 i La Flamme Rouge cykelløbet på Jægersborg Alle og fik derved skabt en masse opmærksomhed om projektet.

Læs mere om Mark Cavendish på www.markcavendish.co.uk

Paw Henriksen

Skuespiller, meget ivrig motionist på landevejen og nu også ambassadør for La Flamme Rouge.
Vi er selvfølgelige glade for at Paw har valgt at støtte den gode sag og glæder os til at se ham på landevejen iført LFR trikoten!

Cecilie Hother

Vært på TV 2 Fri er ambassadør for La Flamme Rouge.
Cecilie er en ivrig cyklist og blev i 2011 kåret til Årets Cyklist og i samme år tog hun den lange tur på cykel til Paris sammen med Team Rynkeby.